5. november
Hen på eftermiddagen vejede vi alle hvalpene, og tjekkede deres køn endnu engang, Og miraklerne er slut endnu. I stedet for 5 drenge og 4 piger, er der nu 6 drenge og 3 piger. Vi trøster os med, at antallet af hvalpe stadig er 9!
Vi har alle fået en god nats søvn. Vi har været oppe nogle gange. Akema har det rigtig godt! Vi må tro at hun gøre var helt brændt ud i går.
Alle de små er hurtigt blevet store. Det er overraskende så hurtigt det går. De mosler hjemmevandt rundt. Der går dog ca 10 dage førend de får øjne.
Vi begynder at kunne se forskel på dem. Tre af dem har fået navn: Adolfo (den store med rød tud), Alvira og A'ida, den næst mindste og først fødte. Vi må indrømme, at vi har opgivet min ide med at gi' dem navne efter hvad nummer de blev født.
Vi garanterer, at det er en fantastisk oplevelse at få så'en nogle små! Vi går rundt med et sageligt smil.
7. november
Tiden går - helt af sig selv. Det er nu den 7. november. Der er faldet lidt ro i dyreflokke, Alle havlpene tager godt på i vægt.
De vokse fra time til time. Akema er meget samvittighedsfuld. Dog har hun i dag været en del væk fra sine små børn flere gange. Bl.a fik hun et kødben der blev spist i haven. Flere gange har hun ligget ude, og nydt et frikvater.
Det er sjovt at se hende gå stolt og selvbevist rundt. Hun skal igen ha' tjek på hvad der sker i huset.
8. november
- lagt nye foto ind på siden! "Akema og hvalpe"
Vi kan bruge lang tid på bare at sidde og betragte hvalpene. De er helt vidunderlige. De ligger allerede og giver lyde fra sig i søvne, somom de drømmer.
9. november
Akema kan fra tid til anden, syntes der er noget travlt i "børnehaven" Ingen tvivl om, at hun syntes at nomeneringen (en mor til 9 hvalpe) er for dårlig. Hun søger tit lidt væk, men har dog et øre ved døren, og der skal ikke være for megen uro, førend hun er hos de små.
Det er helt utroligt som de små vokser. Det er nævnt før, men undre os hele tiden. Den største, Adolfo har en tyrenakke og nogle rygmuskler som en havnearbejder. Hvis han en dag har en tatovering på overarmen, vil det ikke undre hans bedsteforældre. Men det bliver ikke for vore penge eller med vores biligelse.
11. november
De små er bare så nuttede. Det er rørende at sidde og betragte dem når de ligger og piver og grynter.
Det er ikke fordi der ikke sker noget, her i det lille "hundehus" tværtimod! Her er liv og glade dage. Hvalpene vokse helt utroligt. Den største, Adolfo vejer snart et kg. Den mindste vokser af naturlige grunde ikke så hurtigt, men er godt med.
Til morgen gik Akema med på en længere tur (10 minutter).
Akema er i længere og længere tid uden for hvalpereden. Endog bruger hun en del tid i haven. Tydeligt at hun nyder at være lidt væk. Dog er hun meget opmærksom på at ingen af de andre dyr må komme for tæt på.