7. januar

Der kom en mail:

Kære Søs og Tonni,
Synes lige I skal have en lille opdatering.
Det går stadig super super godt med Frida.
Nelle har, som sædvanlig, været meget stille her lige efter sin løbetid og aktivitetsniveauet har været helt i bund. Men vi må sige, at det har Frida fået lavet om på. Hun har fra start yndet at bide og hive Nelle i halen og det er så endelig lykkedes, at få en reaktion fra Nelle, må vi sige !
Frida er fræk som en slagterhund  :-D Hun kaster sig efter Nelle, snapper ud efter hvad der lige er tættest på, skynder sig at stikke af, for hurtig at lave et nyt angreb. Og så snart Nelle har fået "sagt fra" på den blide måde, bliver Frida underdanig, men kun lige indtil at Nelle nærmest får tænkt tanken, at vende numsen til, før Frida igen indleder et nyt angreb. og det kan de så blive ved med. Det er så sjovt at se deres leg, at se hvor dybt begges instinkter er, mht. at være underdanig når man er hvalp og sige fra med en pote på ryggen, når man er en voksen hund.

Mht. nattesøvnen, har vi nu 3 snorkende individer i soveværelset, så jeg kan godt ligne lidt en hængt kat  :-D
Vi skal lige finde en rutine med hvornår der skal tisses om natten. Og som mor, kan jeg ikke lade være med at holde et vågent øje/øre med Frida, i løbet af natten. Hun lægger sig fint til at sove i sin kurv, ved min side og efter ca. 6 timer er det tissetid. At vi så gå i seng igen, for en kort stund, klarer hun også helt fint, selv om hun sikkert hellere vil lege med Nelle.

Frida spiser som hun skal og er rigtig glad for gnaveben og godbidder.Vil også rigtig gerne have Nelles mad,
så de spiser hvert sit sted, da Nelle ikke har den store appetit for øjeblikket og derfor går fra sin mad.

Men vi må ikke røre ved Fridas poter. Vi forsøgte at tørre poterne i et håndklæde, hvorpå hun skreg som en stukket grisebasse. Så det med berøring af poterne, skal vi øve os langsomt på, så vi også kan få lov til at klippe negle med tiden.

Det var lidt fra Fridas nye hjem i Birkerød.

Kys til Akema og Aiko. Håber ikke det er alvorligt med Akemas ben. 
I må have det rigtig godt til vi tales igen og nyde jeres nye "frihed" alle sammen.

Kærligst
John, Odette, Nelle og frække Frida ;-) 
  

Tilbage til maleriet. Det har ligget og ventet.

...man har forhørt sigi de nye hjem:-)

Attila hos Connie og Ole nyder den megn opmærksomhed, og kontakten med de stor broholmere. Specielt den ene har kastet sin kærlighed på Attila og omvendt. Attila er flink til at følge Connie og Ole uden snor når de er i skoven. Han sover under dobbeltsenge, og har om dagen en ynglingsplads i badeværeæset på de kølige klinker med udstigt til køkkenafdelingen.

Lobo er også faldet godt til. Alberte og August elsker den lille. Han opfører sig som han altid har boet der. han bliver nusset og elsket.

Aslan afhentet. I gode hænder i Hjørrning hos Mads og Mie. Så er der bare Akito tilbage. Han afhentes på søndag. Godt for os han er her endnu, så lille Aida ikke skal være eneste lille.

Vi må med skam erkende, at alle nyder at antallet af hvalpe er reduceret. Det gi'r Akema meget mere lyst til at være sammen med de små. Aiko nærmer sig - langsomt de tilbageværende små. Kattene er noget jaget. De kan dog springe op på noget. Aiko har været freddet på 1.sal, men de små kan nu gå på trapper - både op og ned. Så dermed røg det fristed. Nu strækker dåserne med mad meget længere, og det komme ikke så meget fra den anden ende. Avisforbruget er også kraftigt reduceret.

Kære Søs og Tonni.

Åh, hvor jeg føler med jer at skulle sige farvel til de små bjørne, men jo skønt at høre at de alle klarer sig så fint ude hos de nye familier. Og vi andre, som følger med her på siden, kan jo bare glædes over de dejlige breve, I skriver til Søs og Tonni - bliv endelig ved med det :o))
Mht. spisning den første tid, så gør jer endelig ingen bekymringer. Det er helt normalt, da de jo bruger deres energi på så mange indtryk i disse dage - det skal såmænd nok regulere sig helt af sig selv........ :o)
Må jeg lige give et godt råd mht. alene-hjemme-træning, som mange er jer jo meget snart står overfor. Gør det i meget små doser og mange gange dagligt efter et par dage. Da Eurasieren er meget tæt knyttet til sin ejer, så føles det for de fleste ekstremt voldsomt at blive ladt alene de første mange gange, så gør det helt slavisk, som bøgerne foreskriver - det giver absolut den tryggeste hund (og uden ødelæggelser af hjemmet) :o) Det kan virke lidt åndssvagt at gå fra en hund i ganske få minutter de første par gange og så ganske langsomt sætte tidsrummet op, men det er besværet værd. For jer med voksen hund i forvejen bliver det meeeget nemmere, da den lille har den store at spejle sig i :o)
Man kan jo blive helt skruk nu ved at høre om alle jeres skønne oplevelser med de små væsener. Den første tid er helt speciel - NYD det, for det går dælme hurtigt...........og vupti er de store hunde :o)

Nytårsknus fra Anja, Mogens, søster Luka og niece Bjanka :o))

9. januar

Der kom en mail fra Aslan - som nu hedder - Gigo, - Mads og Mie

Hej Søs og Tonni.

 Der har været lidt problemer med mekanikken, så her får i mailen i fuld længde...:-)

 Her får I en lille opdatering på hvordan det går med Aslan.

 Vi har valgt at omdøbe Aslan til Gigo efter vores Peruvianske ven.

 Gigo er bare helt fantastisk!

Vi er meget overrasket over hvor hurtigt Gigo knyttede sig til os, det var faktisk med det samme! han er utrolig tillidsfuld og skøn!

 Turen hjem gik som omtalt rigtig godt. Gigo pev lidt da vi kørte fra jer, men stoppede inden vi nåede motorvejen. Da lagde han sig i Mies skød, og der blev han til vi var hjemme. Han sov stort set hele vejen. Vi stoppede et par gange, men den ene gang var det kun Mads der fik tisset. Anden gang var det dog os alle:-)

 Det var lidt overvældende at komme hjem til huset. Mange nye lyde m.m for Gigo og han snusede sig forsigtigt frem. Det gik lidt bedre da Mie satte sig på gulvet, så løb han til og fra hendes skød. Der gik dog ikke længe inden han var helt tryg!

 Den første nat gik også fint. Der var inden piven el. Lign. Mie sov på sofaen og Gigo sov forskellige steder ikke så langt fra hende. Ind i mellem skulle han dog lige over for at se om hun stadig var der og nusses lidt.

 I nat var der faktisk helt ro (Mie sov også i nat på sofaen). Kl. 4 kom Gigo over og satte snuden på hendes arm for at fortælle at nu var det tissetid. Efter en hurtig tur i haven ( det regnede), sov han igen indtil Mads stod op kl. 6.15.

 Gigo har tisset alle gange i haven pånær 3, hvor han i stedet har tisset på skobakken. Dygtig hund! Han er rigtig god til at give signal om, at nu er det tid vi skal ud.

 Gigo er rigtig glad for haven, hvor vi har tilbragt meget tid. Han hopper og springer og undersøger en masse. Udenfor haven har vi kun gået små ture i nærheden. I går mødte vi en hund for første gang. Den anden hunds menneske var rigtig sød og sagde, at hendes hund var rigtig god til hvalpe. Forsigtigt fik de to hunde snust og hilst på hinanden. Gigo var lidt forbeholden i starten, men blev hurtigt nysgerrig. Det gik fint!

Når vi ikke er i haven vil Gigo rigtig gerne sidde ved vores bagdør ud til haven ( sikkert dejlig køligt) og han elsker når vi åbner den lidt op, så sidder han ude på trappen og kigger. Han går dog ikke alene i haven endnu, men venter længselsfuldt på at vi går med:-)

 Vi har haft flere gæster. Glad tager Gigo imod dem uden at gø eller springe op. Han er så dejlig rolig ved besøg, ligger stille og falder oftest i søvn. Alle er så forelsket i Gigo, men hvor er han også dejlig!

 Time for time sker der noget med ham. Han bliver mere og mere modig og oplever hele tiden noget nydt. Han er bare så legesyg! Vi mærker ligeledes tydeligt, at han har en masse gode vaner med hjemmefra! I har gjort et godt og stort stykke arbejde, det skal I have TAK for! Det gør det nemmere for os hvalpeejere:-)

 Vi håber at I har vænnet jer lidt mere til at være få i Svejrup. Vi har hurtigt vænnet os til at være 3:-)

 Vi sender et par billeder med, I har nok allerede fået det ene:-)

 Mange hilsner fra Gigo, Mads og Mie

 Kære Gigo, Mads og Mie - Og Alle andre

Tusinde tak for en dejlig beretning. Dejligt at "vores" små nemt falder til i deres blivende hjem. Det har jo hele tiden været meningen, men rigtigt er det, at det har været meget svært at tage afsked. Men bare det at høre fra alle, at det gå de små det godt - er fantastisk stort! (det var mange at'er)

Jeg nåede aldrig at vænne mig til hvalpenes navne. De havde - og var en farve. ( alle vores katte kalder jeg Timmer, det gør det dejligt nemt!)  Og alligevel, havde jeg rimeligvis fundet ud af hvilken hvalp der skulle hvor hen. Men nu hvor flere af hvalpene har skiftet navn, er navnecentret i min hjerne slået helt fra. Alle jer nye hvalpefamilier skulle jeg også finde rede i hvem der var hvem. Om det er lykkedes - er et godt spørgsmål. Og svaret er - At det tror jeg nok jeg har. Men skulle jeg en dag tale sort i telefonen, så kan grunden være, at jeg tror at taler med en helt anden end jeg måske gør. Så hjælp mig lige:-)

11. Januar

Ny hvalpefilm!

Tina fortæller på Facebook om hvordan hun og Lasse træner Engel i at være hjemme alene. Tina stiller spørgsmålet: ... hvordan gør i?

Jeg har forsøgt mig med et svar. Men har kigget i bogen: Træn din hvalp. Fra Politikens forlag  af Christina Ingerslev. Prøv om den er til at låne på biblioteket - eller alternativt, køb den. Bogen er rigtig god at lære af!