Eurasieren er en forholdsvis ny race skabt i 1960'erne og starten af 70'erne af Julius Wipfel m.fl. Eurasieren er en sammenkrydsning af Keeshond, Chow Chow og Samojedespids.
Nogle kodeord for racens karakter og væsen er: Selvbevidst, rolig, i god balance, høj irritationstærskel, vagtsom og opmærksom uden tilbøjelighed til at gø i utide (absolut nabovenlig hund), tilbageholdende overfor fremmede uden at være aggressiv, stor indlæringsevne, moderat motionsbehov, uden meget jagtdrift, knytter sig til hele sin flok - familien - incl. andre husdyr.
Overfor fremmede kan eurasieren være en smule forbeholden men absolut ikke ængstelig. Den bestemmer bare selv, hvem den vil krammes af og hvornår. Gæster behøver ikke at være bange for en savlende og tiggende hund i skødet. Dels savler eurasieren ikke, dels har den ikke brug for konstant opmærksomhed. Dette gør også, at man kan have sin eurasier med allevegne.
Eurasieren er en langhårshund, der dog ikke kræver daglig pelspleje. Den findes i utallige farvekombinationer spændende fra den helt lyse cremefarvede til helt sort. Det er endnu en af de fantastiske sider ved disse hunde - de er dejligt forskellige modsat så mange andre helt ensrettede racehunde.
Sin delvist blå tunge har eurasieren fra chow'en. En legende giver følgende forklaring på Chow'ens blå tunge:
Da verden blev skabt og stjernerne sat på himlen, faldt mange små stykker blå himmel ned på jorden. Hvilken hund havde lov til at slikke stykkerne op? Chow Chow'en! Deraf den blå tunge.
Om det nu er heeelt rigtigt vides ikke. Men det siges, at man bør kigge efter, om ens eurasier har fået adelsmærket - en "stjernetunge" :o)
EURASIERENS HISTORIE
Da Julius Wipfel fik idéen til at skabe en helt ny race - Eurasieren - startede han en lang og fascinerende historie. Lidt af den kan læses her.
Efter 2. Verdenskrig overtog Julius Wipfel og familien en stor sort hund, som de canadiske tropper havde efterladt i et dyrehjem. I sit udseende svarede hunden til en blanding mellem en Grønlandshund og en Samojedehund. Dog var den helt sort.
Kanadieren, som den blev kaldt, var en højt elsket "sort djævel" i familien. Den var intelligent, vagtsom, godmodig, børneglad, udpræget selvstændig og med en enorm ydeevne. Den var også temmelig svær at opdrage - var vild overfor fremmede, hylede ved måneskin og havde et voldomt jagtinstinkt.
Da Kanadieren døde, var det en stor sorg for familien. Der gik ikke længe, før en ny hund kom til. Valget var faldet på en Keeshond. Bella var en hengiven hund med et behageligt væsen. Hun var nem at opdrage og havde et roligt temperament. Wipfelfamilien var meget glade for hende men savnede de udfordringer, Kanadieren havde givet dem.
En dag foreslog fruen i huset, at de simpelthen bare skulle skabe deres egen race. Det satte en drøm i gang. Julius Wipfel begyndte nu at indkredse, hvilken hund, de skulle avle.
Han studerede forholdet mellem ulv og hund, iagttog ulveflokke og lavede eksperimenter med dem for at lære deres adfærd bedre at kende. Han ønskede sig en meget oprindelig hund med tilpasningsvillighed og ulvens sociale kvalifikationer - en blanding af Keeshondens positive egenskaber og Kanadierens tiltrækkende og oprindelige væsen. At det skulle være en spidshund, var han ikke i tvivl om.