25. december

Hvalpenes første Juleaften gik fint. Kun de voksne hunde var med omkring juletræet. Men de små var oppe til sent. Alligevel var de vågne tidligt, - lidt over seks.

De små tog den megen virak, med mange forslellige mennesker helt fantastisk. Nu til morgen var de små sammen med den norske skovkat. Det forløber helt stille og roligt. Mest fantastisk er det, at katten med majestætisk ro lader hvalpene snuse og napse.

I og med at hvalpene primært er i bryggesert hvor vaskemaskinen står, og kører rimeligt meget, gør at hvalpene er vænnet til mange forskellige lyde. De bliver ikke særlig forskrækket over støvsugeren, eller andre mærkelige lyde.

I går lå de ubekymret / meget ude i haven, trods det var noget fugtigt og noget blæsende. Men de fandt sammen i en klump, og ikke uvæsentligt, - de kunne til en hver tid gå ind.

Overhovedet er hvalpene meget flinke til at besørge ude. Det bedste man kan gøre, - om morgenen og når man kommer hjem efter de små har være alene, er ikke at hilse, men gelejde hvalpen ud. Og så huske at rose når de besørger ude! Jeg er sikker på at de meget hurtigt vil blive renlige, hvis de ikke er det inden de taget herfra. - Men husk - ikke hilse og slet ikke lege, førend de har besørget ude. Derefter - kærlighed/kærlighed/kærlighed. I hvalpeverden er det kærlighed, tillid og ros det man kommer længst med. (Nærmest som børn). Prinsen fik bare vendt om på tingene, da han fik sagt til en formiddagsavis, at opdragelsen af sine sønner, var som at opdrage sine gravhunde.

26. december

I går fik de små ormekur for anden gang. De var blevet noget større end sidst. Nu skulle de have noget mere "ormekur" end sidst. Deres maver reagerede mere end sidste gang, med en voldsom tynd mave, og de var ikke så sultne.

Først på aftenen gav vi dem tyggben. Faktisk er det tørret oksetrube man kan købe meter lange, som vi klipper i mindre stykker med en stor grensaks.

Det var bestemt lykken. Der var stor jubel. Jeg måtte hurtigst lave nogle ekstra, så der var flere ben end hvalpe, for at de ikke behøvede at slås om dem. Det var skægt at betragte dem, slås og lege, skiftedes til forskellige ben. Sjovt at det ligger så dybt i hunden, at de første gang de får et ben ligger med det i poterne og gnaver i det, som en gammel hund. (foto senere)

Til morgen var de hurtigt ude og inde igen. Jeg nåede ikke at få gjort rent, derfor gav jeg de små deres "ben" - og igen var der stor jubel.

Jeg tænker, at vi giver de små nogle stykker med af disse "ben", og elles kan de købes i alle dyreforretninger. Jeg har tænkt på, at det også er en god ide med en plastik "skobakke" eller fugt-bakke til i bunden af bilen, til at besørge i. Vi lægger en avis i  bunden, og de små er flinke til at søge til bakken. Det er ikke altid at de rammer plet, men -

27. december

Har I nogle gode råd - eller suplementer eller er du uenig med det jeg udgyder mig med, hører vi hjertens gerne fra jer! Det kunne være godt / skægt med en diagog eller debat! Skriv en mail eller gå ind under "kontakt os"

Indkomne indlæg kan læses længere nede.

Flere tips har vi tænkt på. Vi ved, at alle har haft hund før, men I skal ha' dem alligevel.

Det er høj grad, som at skulle sende sine børn ud i verden, eller på efterskole. Man skal som forældre lige huske at formane. Det sidste råd skal med ud i det fremmede.

Søs og jeg øver os også mentalt, at forholde os til, at de små skal videre. Vi tror så meget på, at det er super gode familier der står parat, at vi tør glæde os til, at de små skal ud i en verden og have deres andet liv.

De er alle fantastiske hunde. Vi kunne skrive lidt om den enkelte, men kunne ikke drømme om at gøre det. Fordi det vil slet ikke blive fyldestgørende, og hver familie vil vende og dreje det vi kunne skrive. Der vil kunne opstå alt for mange misforståelser - ting som står sort på hvidt, og ting som ikke er "sagt".

Men lige nogle gode råd som I skal forholde jer til. :-)

Gå ikke i klins/slagsmål med din hund om et ben den hygger sig med. Ikke noget med den skal lære at mennesket bare kan tage det fra den som ligger med. I en ulveflok (det vi skal sammenligne med) respekterer de store hunde, at en lille hvalp passer på et ben, som den hygger sig med.

Hvis det er vigtigt, at tage benet fra hvalpen/hunden fordi det ikke er godt for den lille - eller farlig - så afled med et kært legetøj. Tag ikke chancen/ risikoen og bliv bidt, for så er det kamp, og det skal man undgå.

Fremmede skal absolut respektere når hunden spiser eller har et ben, og må ikke provekere ved at gå for tæt på. Nogle hunde acceptere at man tager det, andre gør absolut ikke. Akema kan vi bare tage et ben ud af munden, men Aiko ville straks bide - og det respekterer vi.

Hvis der ikke er en god grund, skal hunden ikke lære, at man kan tage dens mad fra den. Det hunden har fået at spise er hundens! Ikke mindst børn skal forstå og respektere det.

Vær forsigtig med at give mad når der er fremmede børn. De fremmede kan af hunden opleves som en konkurent, og der kan opstå dumme og farlige situationer.

Fremmede børn skal vide at hunden har grænser. Det kan være et sted eller flere, hvor den har helle/ ikke må kontaktes. Børn og fremmede skal respekterer hundens mad og ting, for ikke at få en dårlig oplevelse.

Bed fremmede om at gå ned i knæ, når de hilser på hunden, og med håndflade opad. Lad hunden nærme sig de sidste skridt. Ikke noget med at berører hvalpen oppefra, uden den har snuset til en.

Lad aldig børn, og specielt fremmede børn, lege voldsomt med din hund. Fremmede børn kan ikke finde hundens grænser. Jeres egne børn skal langsomt lære hundens grænser, og lærer at respektere dem. Det sker nemt med at give sig megen og god tid.

Det kan lyde af meget, men er gode hunde regler, for at undgå uheld. Mange hunde er blevet aflivet, fordi deres mennesker har misforstået hundens signaler, og er blevet bidt.

Lær hvalpen, allerede fra lille , at den skal følge jer/dig uden snor. Nå den er ude, og bliver optaget af noget. Det bliver den nemt. Så gem jer/dig, men så du/I kan holde øje med den lille, og kald stille på hvalpen. Den vil blive forvirret og vil søge rundt for at finde jer. Gør det til en leg og meget nemt for den lille i begyndelsen, så den ved det er en leg, og gør det sværre og sværre. Det skal efter nogen tid, være sådan, at det er den der holder øje med dig/jer, og ikke omvendt.

Det er en god ide med en hundefløjte i stedet for at man råber efter hvalpen/hunden.. Men så skal hele familien ha' en fløjte.  Fløjten kan bedre høres  af hunden, og man forstyrrer ikke naboerne med gentagen kalden. Man kan som alternativ pifte eller fløjte! Jeg pifter, og det respekterer hundene. Jeg pifter både opmundrende, og kan pifte meget bestemt - "Nu skal du komme".

gentager: Har I nogle gode råd - eller sublementer eller er uenige med det jeg udgyder mig med, hører vi hjertens gerne! Det kunne være godt / skægt med en diagog eller debat!

Første indlæg:

2012.12.28 Skrevet af Maria Rudebeck

Hej Søs og Tonni.
Jeg vil også lige komme med et lille forslag til kommende hvalpeejere. Kabelbakker er rigtig gode til at skjule ledninger. De kan hjælpe med at forhindre de søde små hvalpe i at bide i ledninger og derved få stød og så ser det også pænere ud :)
Mht. at tage noget fra hvalpene som de ikke må have, kan det også være en god ide at bytte med en lækker godbid, så de ikke føler der faktisk bliver taget noget fra dem, men at de istedet får noget bedre.
Venlig hilsen Maria

 2012.12.28 Skrevet af Isabelle

Kære Søs og Tonni

Når I nu selv opfordrer til debat, vil jeg liiiige komme med et indspark mht. det med at (kunne) tage fx kødben fra sin hund :o) I har ganske ret i, at i naturen vil ulve/hunde ikke tage mad fra hinanden. Men jeg vil alligevel til hver en tid opfordre vores hvalpekøbere til at vænne hvalpen til, at jeg/vi gerne må tage fx et kødben fra hvalpen/hunden. Dette for at forebygge ressourceforsvar, som KAN ende med bid. Hvis hvalpen lærer, at jeg må tage benet og straks derefter giver den benet tilbage, vil den ikke blive bange for at miste maden, fordi denne jo kommer tilbage efter 1½ sekund. Har hvalpen ikke lært dette, kan den finde på at bide, bare den TROR at nogle kunne finde på at hugge fx kødbenet - altså bare nogle er for tæt på det. Alle i familien skal også kunne passere madskåle uden at risikere ressourceforsvar.
Man skal ikke rende og tage ben ol. fra sine hunde, men man skal, synes jeg altså, KUNNE gøre det. Fremmede skal ikke gøre det, men vi skal kunne uden risiko for bid.
Vi giver så aldrig hundene ben, hvis der er børn i hus/have.
Vores måde er ikke naturlig i en ulveflok, men ulve er jo heller ikke naturlige i en menneskeflok :o)

Knus og kærlige hilsner
Isabelle - der er ked af ikke at kunne nå over til jer og se de vidunderlige små.

Tusinde tak for indlæg..

Inspireret af polimikken om at kunne tage maden fra hunden, gjorde jeg det her til aften, at jeg stak hånden ned mellem hvalpene medens de spiste og gav dem på skift mad med hånden. Med tanken om, give dem mad med hånden, i stedet for at tage mad fra dem med hånden. Det kunne jo være et udgangspunkt, for at kunne tage et ben fra dem uden kamp. :-)

30. december

Det har været en lang dag for alle. Vi var tidligt oppe som sædvanlig. Vi har haft forskellige gæster det meste af dagen. Hvalpene er blevet beundret. Nogle af gæsterne i dag i dag, var her for tredie gang.

Vi havde de små ude i den store have igen. Det er skønt at se dem botre sig. Akema kan efterhånden tumle de mange små. Nu springer hun gerne ind til dem, og snupper nogle ben. Hun gør det dog meget hensynsfuldt. Tager ikke noget fra nogle, men kun de ben der ligger ubenyttet. Efterhånden har hun en anselig del liggende som trofæer.

Det er også skønt at opleve hvalpene lege og have deres små kampe. Trods det er et rimeligt stort rum de går i, er det ved at være for småt.Og ude regner det. Øv. Klokker er ved at være ti, og det er snart sengetid for de små. Men de tumler rundt som de skal ha' natdiskutek. Søs har lige talt dem - stadig ni.

Okiti - hvalpenes far, var her i går.

Det gik forrygende godt. Vi havde alle hvalpene ude i hele haven - og den er stor da Okito ankom med sine mennesker. Akema accepterede at han gik til hvalpene, og hvalpene var straks nysgerrige, og løb rundt efter ham. Han skulle lette ben op af anhver busk og et træ lettede han ben en meter op.

En kommentar til Isabelles indlæg er, (se længere nede) at Isabelle er mit store forbillede, og hun har som regel ret - og jeg mener det! - Hun har bare hjertet rette sted! Så efterfølgende har jeg haft hånden ned i "madtruet", og giver hvalpene mad fra "truet", og de er meget interesseret. Jeg har endog taget deres ben fra dem, når de har ligget med det. Naturligvis givet dem benet tilbage med det samme. Og helt uden konflikter.

Men til det jeg har skervet tidligere. Det er vigtigt, at børn og fremmede ikke bare skal kunne tage noget fra hunden. Og Isabelles gode råd, med ikke at gi' ben når der er frammede, er rigtig og god.

Lad endelig børnene have en god oplevelse med at give hvalpen mad. Også meget gerne med hånden fra start, så alle får en god og tryg oplevelse. Men i ro og med kærlighed. Det giver en god kontakt.

Marias råd om at få dækket alle ledninger til, er meget vigtig. Hvalpe er blevet slået ihjel af det skidt. Væk med ledninger. I husker ikke altid at få slukket for kontakten.

Hvalpene har været i tusinde hænder. Vi har dagligt flere besøg. De små er på alle måder trygge og glade hunde. De elsker udfordringer. De kan fortsat lide at ligge ude, hvis det ikke regner. Endnu engang - skal de ikke have det for varmt. De sover fra kl 22.30 til kl 6. Det er jo rigtig flot - syntes jeg. De er jublende og elskelige. Hold da op hvor bliver det svært at undvære dem. Okitos menneseker havde en pose papir - lommetørklæder med. Dem skal jeg ha' inde for rækkevide.