3. april 2013
Kære Søs og Tonni,
Håber I har haft en dejlig påske i det skønne vejr.
Tusind tak for den flotte bog om A-kuldet. Det var da en super god idé og tusind tak for invitationen til hvalpetræf den 01.06.
John har implementering af nyt EDB system i firmaet netop den weekend og er tvunget til at være der 24-7 ( han får sgu en sovepose med ) så han kan ikke komme. Jeg har så forsøgt at finde transportmulighed samt pasning af Nelle, og det vil ikke rigtig lykkedes, så desværre komme
Frida og jeg heller ikke :-( øv øv. Håber I er friske på at lave det
igen til næste år.
Ellers har vi det alle rigtig fint.
Frida er startet til havlpetræning for nogle uger tilbage. Midt i den værst tænkelige vinter-periode, men hun har jo sin dejlige varme pels, så det var kun mor her, der "hunde"frøs :-D Og så har vi fået at vide, at Frida er en særlig Eurasier, for hun ELSKER godbidder og er villig til at udføre alle opgaver uden tøven. Hun kan "købes", hvilket tilsyneladende er sjældent for racen ifølge træneren, der har haft Eurasier også tidliger har haft Eurasier på holdet.
Dog gider Frida ikke at lege med de andre hunde og kommer de for tæt, gemmer hun sig hos mig eller knurrer af dem.
I Mandags tog vi en tur på Dyrehavsbakken. Først kort igennem selve Bakken, med alle forlystelserne og de underlige lyde + mange mennesker.
I starten snurrede hun et par gange omkring mig, men efterhånden blev det mere ok, så alt i alt en god oplevelse/øvelse. Vi sluttede så af i skoven, hvor det jo var noget sjovere, som hund.
Jeg har vedlagt et par billeder taget for nylig af dejlige Frida, der er blevet mega kælen. Hun er ved at skifte farve og det går så stærkt fra dag til dag, hvor hun bliver mere sort ned langs ryggen samt foran på for og bagbenene. Når man ser hende bagfra, er hun cremet i siderne og hvid midt på numsen. Hun vejer nu 14,5 kg er snart lige så høj som Nelle.
Kærlig hilsen fra
Frida, John og Odette
Kære Søs og Tonni,
DET GÅR SÅ GODT ! :-)
Som tidligere nævnt, gik vores tur hjem rigtig godt. Frida var til at starte med lidt nervøs ( pruttede lidt )
men hurtigt gik det over og hun forsøgte at sove lidt. Ingen piveri overhovedet.
2 gange stoppede vi for at "tisse" og hun trissede bare rundt i græsset - meget interesseret i alle nye dufte. Ingen frygt, bare meget nysgerrig og var efterfølgende glad for igen at sidde tæt i bilen. Det var dog for varmt for hende, at sidde på mit skød, så hun lå bare tæt op af mig i stedet.
Da vi kom hjem, var Nelle ude (som planlagt ) og Frida fik lov til at undersøge sit nye hjem uden sine nye storesøster. Da vi en time senere mødte Nelle ude på åben territorium, blev Nelle helt høj og hylede ( positivt ) for at få lov til at hilse på Frida. Så vi prøvede at dæmpe hendes frembrusende glæde, da det forskrækkede Frida lidt. Men mens vi gik mod huset, ( Stephanie og Nicola var begge med på turen) faldt der ro over Nelle.
Da vi kom indendørs, var der kun få gange, vi måtte have Nelle til at " tage den med ro " i positiv forstand.
Nu trisser de rundt om hinanden, stille og rolig og JA, Nelle vil rigtig gerne gå ind foran Frida, når vi kalder på Frida :-D men det kan man vel ikke fortænke hende i.
Og så har Frida valgt Nelles kurv, frem for sin egen. Men det finder de nok selv ud af. Frida er i hvert fald ikke bleg for at gå rundt ude i haven, selv om det er mørkt. Modig lille hund.
Så vi synes det går over al forventning. Vores lille Frida er bare så dejlig, kærlig og total skøn, når hun sidder på sin lille numse og logrer med halen og kysser os gladelig tilbage. VI ELSKER HENDE ALLEREDE HØJT !
Vi vil selvfølgelig holde jer løbende orienteret om, hvordan det går.
Og stort tak for en underskøn hund, I har givet os :-)
Vi har vedlagt et par billeder fra dagen i dag. Når Frida skal på armen, ja så skal Nelle også ...
Kærligst
John og Odette
Kære Søs og Tonni, den 11. feb 2013
Her kommer en hilsen fra "frække Frida" der bare har det super godt.
Tiden flyver af sted og vi kan mærke hvor tryg Frida er blevet i hendes "nye" omgivelser og den tillid hun har fået til os, siden vi hentede hende. Det er bare så dejligt at se, at tingene udvikler sig stille og roligt i den positive retningen. Det virker som om de to "tøse-vuffere"
nyder hinandens selvskab og naturligvis vores :-D
Og så må vi ikke glemme vaner ... de er nu engang kommet for at blive.
Når klokken har slået kl.22.15, står Frida foran døren til soveværelset småpivende og vil i seng. Og selv om vi andre ikke lige har tænkt os, at tiden er inde til en godnatlur, så smutter frøkenen ind ...alene, men med døren på klem. Midt på natten kan hun så godt vågne og mene at det igen er tid til at lege, men gudskelov, så er Nelle på vores side og mener at skønhedssøvnen er vigtigere end leg, og så sover vi alle videre uden problemer.
Det er bestemt ikke sjovt, at få sele på, men man kan jo påtvinge sig til den slags ubehageligheder, når nu det er en lille gåtur der står på spil. Det har Frida i hvert fald forstået meget hurtigt. Så fra at stikke af, de første par gange, vrider hun sig kun lidt i pelsen, før jeg får lov til at lægge selen på hende...og belønningen der falder, når vi igen er kommet hjem og har fået hele molevitten af ....ja den glemmes bestemt heller ikke. Øjnene er klistret til glasset med hundekiks. Og tænk hvis Nelle havde efterladt en stump kiks på gulvet..... det skal jo tjekkes.
3 Mdr. undersøgelsen hos dyrlægen, var ikke lige Fridas kop te. Allerede da vi kom ind i venteværelset, var hun noget skeptisk. Men vi fik hende på vægten, "jubi" er i top form - og fik klippet negle, trods store indsigelser.
Så vi har aftalt at vi kigger forbi til vejning og godbidder fra tid til anden, så Frida kan få en god og positiv oplevelse hos dyrlægen. Så kan jeg også blive overbevist om, at hun får mad nok, selv om Frida ihærdigt prøver, at overbevise mig om det modsatte :-)
Der bliver leget og leget til den stor guldmedalje. Frida og Nelle tonser rundt.
Frida, helst efter Nelles hale, og Nelle helst med et stykke legetøj, som Frida ikke kan få fat på. Og de kan blive ved og ved. Men om morgenen, er det "nussetid". Frida nyder at ligge i ske med Nelle. Selv varmen fra brændeovnen ignoreres, for at være tæt på sin storesøster.
Det er utroligt skønt at se, at de også kan ligge tæt og slappe af.
Så vi må sige at Frida er en sund, livlig og en super skøn lille hund, som er faldet rigtig godt til her hos os.
Håber I alle har det godt i Svejrupløkke. Nu venter vi bare på det dejlige forår, så vi kan være udendørs noget mere.
Knus fra John og Odette